Apple Pay

Apple Pay er en tryg og kontaktløs måde at betale på, for dig som har iPhone eller en anden Apple-kompatibel enhed. Brug dit PlusGuldkort med Apple Pay og oplev alle fordelene ved at betale digitalt.

Sådan kommer du i gang med Apple Pay

For at kunne bruge Apple Pay skal du have en iPhone 6 eller en nyere model.

  1. Gå til Apple Wallet-appen på din iPhone, tryk på "+" symbolet og følg instruktionerne
  2. Scan dit betalingskort og angiv din CVC-kode. Du kan også tilføje dit kort manuelt
  3. Godkend aftalen og verificer dit betalingskort ved at trykke ‘næste’
  4. Du vil herefter modtage en verificeringskode på SMS
  5. Så er du klar til at betale med Apple Pay

Du kan tilføje dit kort til Apple Pay i Dit PlusGuldkort app'en. Hvis dit kort understøtter Apple Pay vil du se ‘Add to Apple Pay’ i din kortoversigt.

Du kan også konfigurere Apple Watch til at betale med Apple Pay. Klik her for at se hvordan du aktiverer tjenesten.

 

Apple Pay passer på dine personoplysninger

Når du betaler med Apple Pay kan du være sikker på at dine personlige oplysninger bliver beskyttet Apple Pay anvender et nummer der gælder specifikt for din enhed og en unik kode for hver transaktion. Dine kortoplysninger lagres ikke på din enhed eller på en Apple-server, og deles ikke med tredjeparter. Apple Pay opbevarer ingen betalingsoplysninger som kan knyttes direkte til dig som privatperson.

Sådan betaler du med Apple Pay

Apple Pay fungerer alle steder som tilbyder kontaktløs betaling - både forretninger, online og i apps. For at finde du af om en forretning tilbyder kontaktløs betaling, kan du kigge efter et af disse symboler på hjemmesiden, i appen eller ved kassen:

  apple pay contactless

 

Face ID

Du godkender betalingen ved at dobbeltklikke på sideknappen på din iPhone. Se på skærmen og hold derefter telefonen hen til betalingsterminalen. Hvis du bærer mundbind eller anden maske som dækker dit ansigt, kan du blive bedt om at godkende med din kode. 

Touch ID

Hvis du har en iPhone 6, 7 eller 8 skal du godkende din betaling med Touch ID. Hold din iPhone tæt på betalingsterminalen med fingeren på sensoren til Touch ID.

Apple Watch

For at betale med Apple Watch skal du dobbeltklikke på sideknappen og holde uret hen til en kontaktløs betalingsterminal. Transaktionen er godkendt, når du mærker uret vibrere. 

Klik her for at få en oversigt over alle Apple Pay-kompatible enheder. 

Vilkår for mobil betaling

 

 

Spørgsmål og svar

Hvad er Apple Pay?

Apple Pay er en digital pengepung, som du kan anvende til køb online, i apps og i fysiske butikker.

Hvordan tilføjer jeg et kort til Apple Pay?

Du kan enten tilføje dit kort via Wallet-appen på din iPhone eller i Dit PlusGuldkort-appen.

Du kommer til at skulle verificere dig med en SMS-kode, så det er vigtigt at vi har dit korrekte telefonnummer. Det kan du tilføje i produkt-appen eller under Mine sider.

Sådan gør du via Apple Wallet-appen:
Åbn Wallet-appen på din iPhone, klik på + tegnet øverst til højre og følg instruktionerne. Accepter vilkårene og kontroller derefter kortet i henhold til instruktionerne. Så er du klar!

Sådan gør du via Dit PlusGuldkort-appen:
Opdater til den nyeste version af appen.
Klik på "Føj til Apple Wallet". Følg instruktionerne. Accepter vilkårene og kontroller derefter kortet i henhold til instruktionerne. Klar til brug!

Du kan også ringe til kundeservice, så hjælper vi dig.

Hvordan betaler jeg med Apple Pay?

Først skal du sikre at din Apple-enhed er kompatibel med Apple Pay. Hvis du er i tvivl, kan du læse mere her.

Vælg en af de følgende metoder afhængig af din Apple-enhed:

I forretninger

iPhone med FaceID: Dobbeltklik hurtigt på knappen i højre side af telefonen, og hold den foran dit ansigt. Når du er verificeret med FaceID, kan du placere telefonen mod betalingsterminalen.

iPhone med TouchID: Hold din iPhone mod den kontaktløse kortterminal med fingeren på "Touch ID".

Apple Watch: Dobbeltklik på siden af uret og hold skærmen tæt på betalingsterminalen. Når du føler at uret vibrerer, er betalingen gennemført.
Når betalingen er gennemført, bliver den "godkendt" på skærmen.

Online

Vælg Apple Pay som betalingsmetode, og placer fingeren på "Touch ID".

Med Mac:Vælg Apple Pay og gennemfør købet med din iPhone eller Apple Watch.

Kan jeg handle sikkert med Apple Pay?

Ja, dine kortoplysninger lagres ikke på din enhed eller på en Apple-server, og deles ikke med tredjeparter.

Apple Pay anvender et nummer der gælder specifikt for din enhed og en unik kode for hver transaktion. Hver transaktion skal godkendes med dit FaceID eller Touch ID.

Hvilke kort kan jeg bruge til Apple Pay?

Du kan tilføje dit PlusGuldkort til Apple Pay.

Her finder du en liste over alle kort som understøtter Apple Pay.

Hvor kan jeg bruge Apple Pay?

Du kan bruge Apple Pay alle steder der modtager kontaktløs betaling. Du kan også bruge Apple Pay i apps og online hvis butikken har en betalingsaftale med Apple Pay.

Hold øje med ”Betal med Apple Pay” eller ”Brug Apple Pay".

På hvilke enheder kan jeg bruge Apple Pay?
Hvis jeg har tilføjet flere kort til Apple Pay, hvilket kort kommer jeg så til at bruge?

Hvis du har lagt flere kort i Apple Pay, vil det først tilføjede kort, være dit forvalgte betalingskort.

Det kan du ændre sådan her:

Åbn Wallet-appen på din telefon. Tryk og hold fingeren på det kort, du vil vælge som det forvalgte, og træk det fremad.

Du kan også ændre forvalgt kort "Indstillinger"> "Wallet and Apple Pay" > under "Transaktionsforvalg" tilføj "Forvalgt kort".

For at ændre forvalgt kort i Apple Watch, åbn Apple Watch-appen på den telefon uret er tilsluttet. Tryk på "Watch"> "Wallet and Apple Pay"> "Standard card" og vælg et nyt kort.

Hvis jeg har tilføjet flere kort, hvordan vælger jeg hvilket kort jeg vil betale med?

Du kan vælge kort ved, at trykke på det kort du vil betale med i transaktionsøjeblikket. 
Dit forvalgte kort ligger altid øverst i din Wallet-app. Du kan ændre forvalgt kort, se ovenstående.

Hvad er beløbsgrænsen når jeg betaler med Apple Pay?

Beløbsgrænsen for køb med Apple Pay er det samme som for dit kort.
Beløbsgrænsen for kontaktløse betalinger på kortet gælder ikke for Appe Pay, hvis du identificerer dig med FaceID eller TouchID.

Jeg har mistet min telefon - hvordan spærrer jeg Apple Pay?

Hvis du mister din Apple-enhed skal du ringe og spærre dit kort.

(+45) 33 42 37 10

Du kan også spærre din mobiltelefon via "Find my iPhone". Marker enheden som ”bortkommet”. Herefter kan der ikke betales med Apple Pay på enheden.

Hvis jeg spærrer mit kort, bliver det så også automatisk spærret for Apple Pay?

Ja, hvis du spærrer dit kort bliver det også spærret i Apple Pay.
For at spærre kortet i Apple Pay ring:

(+45) 33 42 37 10

Koster det noget at bruge Apple Pay?

Nej, det er gratis at bruge Apple Pay.

Kan jeg se om en transaktion er gennemført med Apple Pay eller med det fysiske kort?

Nej, i transaktionsoversigten på månedsfakturaen, i Netbanken eller i appen kommer det til at se ud som en almindelig korttransaktion.

Men i Wallet-appen kan du se en oversigt over de 10 seneste transaktioner med Apple Pay.

Behøver jeg at have adgang til internettet når jeg betaler med Apple Pay i en butik?

Nej, det er ikke nødvendigt at have Internetforbindelse, når du betaler med Apple Pay i en butik.

Jeg har fået et erstatningskort, hvad skal jeg gøre?

Når du får et nyt kort som erstatter et andet kort, for eksempel ved udløbsdato, vil det nye kort blive tilføjet Apple Pay uden at du behøver foretage dig noget.

Har du derimod spærret dit kort og fået et nyt, skal du selv fjerne det gamle kort og tilføje det nye kort i Apple Wallet-appen.

Kan jeg tilføje ekstrakort?

Ja, tilføj det på samme måde som hovedkortet.

Hvordan fjerner jeg Apple Pay?

Hvis du vil fjerne et kort på din iPhone så trykker du på kortet i Apple Wallet, trykker på de tre prikker i øverste højre hjørne, scroller derefter ned og trykker på ”Fjern dette kort”.

Du kan også fjerne kortet i ”Indstillinger” og "Wallet og Apple Pay".

Apple Pay Support

Hvis du har problemer med at tilføje dit kort eller har spørgsmål vedrørende din aktiveringskode kan du ringe til Kundeservice på telefon (+45) 33 42 37 10 (hverdage fra 9 - 16).

Hvis du har problemer med din mobiltelefon eller Apple-enhed, eller har andre spørgsmål vedrørende Apple eller Apple Pay, skal du henvende dig til Apple.